Hvilket præventionsmiddel skal du vælge?

Der er en hel jungle af præventionsmidler i dag. Er det kvindelige kondom lige så effektivt som det mandlige modstykke? Skal du undgå p-piller? Hvad ville være det rigtige for dig? Heldigvis har vi svarene. Her er de 12 mest almindelige præventionsmetoder.

1. KONDOMER

Kondomet er et meget tyndt gummihylster, der sættes på en erigeret penis og forhindrer sædcellerne i at nå livmoderen. Kondomet beskytter mod uønskede graviditeter og seksuelt overførte sygdomme.

Kondomer er let tilgængelige og findes i mange størrelser og former, så chancerne er gode for, at du finder et, der passer til dig. Men pas på, at din partner ikke er allergisk over for latex. Vores udvalg omfatter kondomer med smag og mønstrede kondomer.

2. P-PILLER

Den mest almindelige type p-piller indeholder en kombination af hormonerne østrogen og gestagen og kaldes nogle gange kombinerede p-piller. Disse hormoner hjælper med at stoppe ægløsning og beskytter dig mod graviditet. Der findes mange forskellige typer p-piller, der indeholder forskellige mængder af hvert hormon.

P-pillen er receptpligtig medicin, og en læge eller gynækolog kan udskrive en recept. Det er et sikkert præventionsmiddel, der giver dig regelmæssige blødninger og normalt mindre kraftige blødninger. Ægløsningssmerter hører fortiden til, og risikoen for menstruationssmerter og PMS-smerter falder også.

Der er også et par ulemper ved p-piller. I første omgang kan p-piller give gennembrudsblødninger, depression og nedsat sexlyst. Trykken for brystet, kvalme og vægtøgning er også almindelige bivirkninger.

Undgå p-piller, hvis du er ryger. Sammen med rygning kan de øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Hvis du er blevet behandlet for blodpropper, har anlæg for blodpropper eller har en alvorlig sygdom, bør du også undgå p-piller.

3. P-STAV

En p-stav er en blød plastikstav, der sættes ind under huden på indersiden af ​​overarmen, hvor den udskiller gestagen, hvilket gør det sværere for sædceller at komme ind i livmoderen. Den kan være effektiv i op til fem år afhængig af sorten, men p-staven kan også tages ud tidligere, og så ophører effekten.

  P-staven fås på recept på apoteket. Kvindeklinikker, gynækologklinikker, jordemoderklinikker og ungdomsklinikker kan tage sig af indgrebet.

Fordelene ved en p-stav er mange. De giver næsten 100 procent beskyttelse, med en lang virkningstid. Du behøver heller ikke bekymre dig om at glemme at tage dit præventionsmiddel. Derudover får det ægløsningen til at udeblive eller blive uregelmæssig.

Ulemperne ved p-piller er, at den ikke beskytter mod seksuelt overførte sygdomme. Den kan bidrage til uregelmæssig blødning (som normalt aftager med tiden) og kan også føre til humørsvingninger, brystspændinger, vægtøgning, hovedpine og nedsat sexlyst.

4. MINIPILLER

Minipiller indeholder ikke østrogen, kun gestagen. De gør det blandt andet sværere for sæden at komme ind i livmoderen, og ægløsningen stopper helt eller bliver uregelmæssig. Minipiller bør tages dagligt for sikker beskyttelse.

Dette præventionsmiddel er en receptpligtig medicin, og en gynækolog eller læge udskriver din recept. Pillerne er meget sikre mod graviditet, hvis du tager dem, når du skal. De er også gode, hvis du frarådes at bruge p-piller, der indeholder østrogen.

Udeblevne menstruationer og let blødning er almindelige bivirkninger. Mini-piller kan også føre til vægtøgning, hovedpine og humørsvingninger samt nedsat seksuel lyst.

5. PESSAR

Et pessar er som en lille kop lavet af silikone og beskytter mod uønsket graviditet. Et pessar bør kombineres med spermicid og indsættes i skeden, hvor det lægges over livmoderhalsen, før samleje. De fås i flere forskellige størrelser. Hvis du ønsker at få et pessar, kan du prøve det hos en gynækolog eller læge.

Fordelene ved et pessar er, at det er hormonfrit, at det giver relativt god beskyttelse mod graviditet, og at silikonen er nem at rengøre. Ulemperne er blandt andet, at hvis din vægt ændrer sig frem og tilbage med mere end fem kilo ad gangen, er det ikke sikkert, at pessaret passer. Derefter skal du muligvis undersøges igen. Får du let urinvejsinfektioner? Så bør du overveje en anden mulighed.

6. P-RING

P-ringen er lavet af fleksibel plast, der måler ca 5 cm i diameter. Den placeres i skeden, hvor den frigiver østrogen og gestagen til blodet og forhindrer graviditet. P-ringen udskrives af en gynækolog eller en læge. Ringen skal bæres i skeden i tre uger og derefter fjernes, når du har din normale menstruation.

Fordelene ved en p-ring er, at hormonerne frigives regelmæssigt, hvilket kan mindske humørsvingninger. Du skal ikke huske at tage p-piller, og p-ringen virker også ved diarré og opkast, i modsætning til almindelige p-piller. Ulemper ved en p-ring er ligesom ved p-staven brystspændinger, kvalme, vægtøgning og uregelmæssige blødninger, som kan opstå hos nogle.

7. KOBBERSPIRAL

Spiralen er en T-formet spiral af plast med kobbertråd, der føres ind i livmoderen og forhindrer sæden i at nå ægget. Det kan være effektivt i op til otte år, men kan til enhver tid tages ud, hvilket får virkningen til at ophøre med det samme. Kobberspiralen indsættes i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse.

Kobberspiralen er en ekstremt sikker præventionsmetode. Den beskytter dog ikke mod kønssygdomme.

8. FEMIDOM

Femidom kaldes også kvindekondomet. Det er lavet af blød plastik og beskytter mod kønssygdomme og graviditet. Mænd, der har sex med mænd, kan også bruge femidom. Det placeres i skeden eller anus, ligesom et pessar, men i modsætning til et kondom kan femidom indsættes op til otte timer før sex.

De, der foretrækker femidom frem for kondomer, gør det normalt, fordi personen, der bliver penetreret, synes, at det giver bedre kontrol over egen krop. Det kræver dog øvelse at placere femidomet ordentligt, og nogle vil måske opleve, at det reducerer nydelsen under ​​sex.

9. NØDPRÆVENTION

Nødprævention er som en backup til almindelig prævention. En af de mest almindelige er nød-p-piller. Nød-p-piller forhindrer eller forsinker ægløsning og beskytter dermed mod uønsket graviditet. De virker bedst, hvis de tages inden for de næste 72 timer efter sex, men de kan virke op til fem dage senere. De kan købes uden recept på apoteket.

Nød-p-piller kan forårsage menstruationsforstyrrelser, så brug dem kun i nødstilfælde. De er ikke et præventionsmiddel, der skal bruges regelmæssigt. Husk på, at hvis graviditeten allerede har fundet sted, er nød-p-pillen ineffektiv.

Et andet nødpræventionsmiddel er kobberspiralen. Den indsættes af jordemoder eller læge senest fem dage efter, at du har haft ubeskyttet sex. Kobberspiralen kan så efterlades, hvis man ønsker fortsat beskyttelse, eller den kan fjernes efter en graviditetstest.

10. SLIKKELAP

Slikkelappen bruges under oralsex og beskytter mod oralt overførte sexsygdomme som klamydia og herpes. Den består af et tyndt lag latex eller gummi, der lægges over din partners kønsorganer/analindgang.

Man kan købe slikkelapper, men det er lige så godt at lave sine egne af et kondom ved at skære toppen af ​​kondomet af og derefter skære i siden af ​​det. Vi anbefaler en model, der ikke er behandlet med glidecreme.

11. P-sprøjte

P-sprøjten bremser ægløsningen, så graviditet forhindres, og blødningen ikke opstår. Den første dosis bør tages en gang i løbet af de første tre dage af menstruationen, og virkningen varer i tre måneder. 

Fordelen ved en p-sprøjte er, at den virker umiddelbart efter injektionen, og beskyttelsen er næsten 100 procent. Efter et stykke tid kan kraftige menstruationer blive mere moderate, sjældnere eller helt forsvinde. Der kan dog gå op til 18 måneder, før ægløsningen starter efter en indsprøjtning, så brug ikke metoden, hvis du ønsker at blive gravid i den nærmeste fremtid. Langtidsbrug hos unge kvinder kan øge risikoen for osteoporose i fremtiden. Andre almindelige bivirkninger er vægtøgning, akne, humørsvingninger og nedsat libido.

12. STERILISERING

Sterilisering er uden tvivl den mest radikale præventionsmetode. Indgrebet betyder, at evnen til at få børn ophører, og både mænd og kvinder kan sterilisere sig. Sterilisering er irreversibel, og du skal huske på, at du ikke kan fortryde det i fremtiden. Vil du alligevel gøre det? Så gør det for din skyld, ikke for andres.

For mændene er det en procedure, der kaldes en vasektomi og fungerer som at gøre et stop i sædlederen, hvilket betyder, at sæden ikke kan komme ud. For kvinderne er det et kirurgisk indgreb, der udføres, som fører til stop i æggelederne, så æg og sæd ikke kan få kontakt. Æggestokkene fortsætter dog med at producere æg, og menstruationen stopper ikke.

For at blive steriliseret skal du være fyldt 25 år og gennemgå en undersøgelse og en lægelig vurdering. Husk, at du ikke kan fortryde en operation som denne. En sterilisering er endelig og kan ikke fortrydes. Investering i en anden præventionsmetode er normalt at foretrække, især hvis du er ung.

 

Kilde: RFSU, UMO, Vårdguiden.